Grunnurin Føroja Sjósavn, Færøernes Akvarium, etablerer et nyt oceanarium i Sandagerði Bugt ved indsejlingen til Torshavn.
Arctic Oceanarium kommer til at huse akvarier med levende organismer fra Nordatlanten og Arktis og vil fungere som centrum for forskning og formidling om havet i Nordatlanten. Det nye oceanarium vil bidrage til at fastholde det færøske samfunds kontakt med og forståelse for det omgivende hav og give øernes besøgende bedre mulighed for at forstå og opleve den unikke biodiversitet under havoverfladen.
Projektejer: Grunnurin Føroja Sjósavn
Bevillingsår: 2025
Fondens støtte: 10 mio. kr.
Fotos: Arctic Oceanarium
Opdateret: 28.11.2025