Glyptoteket

Da arkæologer i 1975 lokaliserede oldtidsbyen Crustumerium godt 15 km nordøst for den italienske hovedstad, var der tale om et arkæologisk gennembrud af de helt store. Nu kommer udstillingen Crustumerium til Glyptotektet.
    print image
  • Glyptoteket
  • Glyptoteket
  • Glyptoteket
  • Glyptoteket
print image

Fakta

Projekt: Fonden har støttet udviklingen af formidlingsformerne i forbindelse med udstillingen.

 

Projektejer: Glyptoteket

 

Støtteperiode: Særudstilling i perioden 19.05.2016 – 20.11.2016

 

Fondens støtte: 1,4 mio. kroner

 

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har støttet sammen med andre aktører.

 

Foto: Ana Cecilia Gonzales

 

Opdateret: 19.1.2017

Quote
"Det får os alle til at tænke
over vort eget mere bortgemte
forhold til døden"

Død og efterliv
på tærsklen til Rom

Med helt nye formidlingsformer lykkedes det Glyptoteket at trække oldtidsbyen Crustumerium til København

I direkte transmissioner har gæsterne kunnet følge arkæologernes arbejde på stedet, få forklaret udgravningsteknikkerne og hvad der blev gjort af fund. Man har endda kunnet stille spørgsmål til de danske og hollandske arkæologer, der arbejder sammen om udgravningen.


Nye fund foran publikum
En del af de udgravede blokke er blevet kørt til København for at blive undersøgt nærmere i fuld offentlighed. Det gav et indblik i moderne konserveringsteknikker, og publikum har på helt tæt hold kunnet se, hvordan arkæologernes langsomme afdækning, lag for lag, har ladet nye fund komme til syne. Helt sensationelt har man fx fundet stumper af et ligklædebælte og har dermed kunne fastslå et sådant bæltes dimensioner for første gang i arkæologihistorien.


De nye fund er blevet føjet til, efterhånden som arkæologerne har fået registreret og konserveret dem, og udstillingen voksede derfor uge for uge i det halve år, den varede. For publikum gik arkæologien fra datid til nutid.


Publikumssucces
Og det blev belønnet. Udstillingen måtte forlænges, og et rekordstort publikum på 37.000 gæster benyttede lejligheden til at komme på helt tæt hold af den arkæologiske videnskab. I kraft af de nye formidlingsformer åbnedes øjnene for oldtidens forhold til døden, der var udstillingens indholdsmæssige grundtema.


- Levealderen var lav for 2.800 år siden, og man forestillede sig helt bogstaveligt et liv nede i graven, og døde blev begravet med de genstande, der skulle gøre efterlivet muligt, forklarer udstillingens danske tilrettelægger, museumsinspektør Jan Kindberg Jakobsen. - Det får os alle til at tænke over vort eget mere bortgemte forhold til døden, og med kroppene på historisk afstand har udstillingen gjort det muligt at få talt med børn og unge om det følsomme emne.

I direkte transmissioner har gæsterne kunnet følge arkæologernes arbejde på stedet, få forklaret udgravningsteknikkerne og hvad der blev gjort af fund. Man har endda kunnet stille spørgsmål til de danske og hollandske arkæologer, der arbejder sammen om udgravningen.


Nye fund foran publikum
En del af de udgravede blokke er blevet kørt til København for at blive undersøgt nærmere i fuld offentlighed. Det gav et indblik i moderne konserveringsteknikker, og publikum har på helt tæt hold kunnet se, hvordan arkæologernes langsomme afdækning, lag for lag, har ladet nye fund komme til syne. Helt sensationelt har man fx fundet stumper af et ligklædebælte og har dermed kunne fastslå et sådant bæltes dimensioner for første gang i arkæologihistorien.


De nye fund er blevet føjet til, efterhånden som arkæologerne har fået registreret og konserveret dem, og udstillingen voksede derfor uge for uge i det halve år, den varede. For publikum gik arkæologien fra datid til nutid.


Publikumssucces
Og det blev belønnet. Udstillingen måtte forlænges, og et rekordstort publikum på 37.000 gæster benyttede lejligheden til at komme på helt tæt hold af den arkæologiske videnskab. I kraft af de nye formidlingsformer åbnedes øjnene for oldtidens forhold til døden, der var udstillingens indholdsmæssige grundtema.


- Levealderen var lav for 2.800 år siden, og man forestillede sig helt bogstaveligt et liv nede i graven, og døde blev begravet med de genstande, der skulle gøre efterlivet muligt, forklarer udstillingens danske tilrettelægger, museumsinspektør Jan Kindberg Jakobsen. - Det får os alle til at tænke over vort eget mere bortgemte forhold til døden, og med kroppene på historisk afstand har udstillingen gjort det muligt at få talt med børn og unge om det følsomme emne.

Lydklip – Jan Kindberg Jakobsen