Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) præsenterer med udstillingen ”Fra forsker til folk”, hvordan naturvidenskabelig forskning gennem 200 år har været med til at forme almindelige menneskers hverdag – fra H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme, der i dag muliggør effektive vindmøller og elbiler, til Niels Bohrs atommodel, der har ført til nye diagnosemetoder i lægeverdenen, atomkraft og den moderne elektronik, vi omgiver os med.
SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at formidle de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi til den brede befolkning. Flere berømte forskere og formidlere har stået i spidsen for selskabet gennem tiden, heriblandt havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets præsident. Udstillingen ”Fra forsker til folk” markerer 200-året for selskabets videnskabsformidling til den brede befolkning.
Projektejer: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Fakta om udstillingen: Udstillingen kan opleves frem til 20. oktober 2024 i Rundetårn og derefter kan den opleves 24. oktober – 22. december på Syddansk Universitetsbibliotek.
Bevillingsår: 2024
Fondens støtte: 500.000 kr.
Foto: Rundetårn
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har støttet ovenstående projekt sammen med andre aktører.
Opdateret 13.09.2024