Aalborg Historiske Museum får moderniserede fysiske rammer og en ny formidlingsstrategi

Med udgangspunkt i Aalborgs historiske bykerne vil Nordjyske Museer skabe en sammenhængende formidling af byens historie. I 2025 – 2028 gennemføres en gennemgribende modernisering af Aalborg Historiske Museum, hvor museumsbygningen føres tilbage til et mere oprindeligt udtryk, samtidig med at museet nyindrettes til moderne udstillingsbrug.  En ny, samlet udstillings- og formidlingsstrategi vil være udgangspunkt for, at museet etablerer nye permanente udstillinger om Aalborg gennem tiden, set i sammenhæng med formidlingen af de historiske bygninger Aalborg Kloster, Jens Bangs Stenhus, Aalborg Rådhus, Budolfi Kirke og Gråbrødrekloster.

  • Nordjyske Museer – Aalborg Historiske Museum
Nordjyske Museer – Aalborg Historiske Museum

Fakta

Projektejer: Nordjyske Museer

 

Fakta om projekt: Projektet forventes påbegyndt i 2025 og afsluttet i 2028.

 

Bevillingsår: 2024

 

Fondens støtte: 8.000.000 kr.

 

Visualisering: Nordjyske Museer; Lars Horn

 

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har støttet ovenstående projekt sammen med andre aktører.

 

Opdateret: 12.09.2024

Udforsk relaterede temaer