Industrimuseet i Horsens vil i tre permanente udstillinger formidle, hvordan moderne, højteknologisk og forskningstung produktion ser ud og hvem, der arbejder med det. Udstillingerne behandler industrihistorien fra 1970 til i dag og tager udgangspunkt i, at industriproduktion ikke blot hører fortiden til men også nutiden og fremtiden.
De nye udstillinger vil blive indføjet i en samlet, kronologisk museumsoplevelse på baggrund af en række bygnings- og funktionsmæssige ændringer.
Projektejer: Industrimuseet
Bevillingsår: 2025
Fondens støtte: 3,8 mio. kr. Fonden har tidligere støttet revitaliseringen af museets faste udstillinger med 5 mio. kr.
Fotos: Industrimuseet
Opdateret 04.06.2025