Museum Skanderborg fornyer med en ombygning af det tidligere postkontor på Skanderborg Station og en helt ny tilbygning museet under overskriften Perron 1. I umiddelbar forbindelse til den pulserende hverdag på stationen vil museets gæster, såvel som rejsende og forbipasserende på gennemfart, få mulighed for at tage del i museets aktiviteter, opsøge udstillinger og de åbne, arbejdende værksteder – eller blot besøge museets café og læsesal, som det er frit for alle at benytte.
Museum Skanderborg forsker og formidler den lokale arkæologi og kulturarv. Når museet atter åbner, vil permanente og skiftede særudstillinger præsentere historier om bl.a. Smukfest, jernbanerne, Himmelbjerget, kongeslottet Skanderborg og arkæologiske fund fra Illerup Ådal og Fregerslev.
Projektejer: Museum Skanderborg
Fakta om museet, Perron1: Byggeriet forventes at begynde i forsommeren 2024 og løbe frem til september 2025. Derefter skal bygningen indrettes og de første udstillinger etableres. Det nye museum er planlagt til at åbne i slutningen af 2025
Bevillingsår: 2024
Fondens støtte: 10 mio. kr.
Visualiseringer/foto: Pax Architects, AART Architects og BusinessFilm/Christoffer Håkansson
Opdateret: 24-06-2024