Forskere ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og ‘Center of Functionally Integrative Neuroscience’ (CFIN) ved Aarhus Universitet har modtaget støtte til at dykke dybere ned i, hvordan hjernen behandler kroppens interne signaler, og hvordan dette påvirker børn og unge med kroniske mavesmerter.
Nye indsigter tyder nemlig på, at hjernen i nogle tilfælde fejlagtigt tror, at selv almindelige signaler fra maven er farlige. Dette kan f.eks. skyldes, at barnet tidligere har haft ubehagelige oplevelser som stærke mavesmerter under sygdom, hvormed hjernen efterfølgende fejltolker signalerne som smerter og ubehag.
Forskningsresultaterne kan betyde et gennembrud for forståelsen af kroniske mavesmerter hos børn og unge og få betydning for udvikling af nye og mere effektive behandlingsmetoder.
Projektejer: Aarhus Universitetshospital Psykiatri
Projekt: Cognitive Bias and Interoception in chronic abdominal pain in youth: the CI-CAP youth project
Bevillingsår: 2024
Fondens støtte: 3 mio. kr.
Foto af projektgruppen: (tv) Karen Hansen Kallesøe, speciallæge og seniorforsker, Micah Allen, professor og neuroforsker samt (th) Charlotte Ulrikka Rask, overlæge og klinisk professor.
Opdateret: 08.05.2024