Med formidlingsprojektet ’Building Blocks for Life’ ønsker Danmarks Tekniske Universitet at udbrede kemifagets historie og kulturarv gennem udstillinger på tværs af Lyngby Campus, via digital formidling og gennem rundvisninger og foredrag. Projektet tager afsat i universitetets store samling af genstande, fotografier og arkivalier fra universitetets historie gennem 200 år.
Når den fysiske udstilling åbner i 2023, kan både studerende såvel som besøgende på DTU dykke ned i f.eks. fortællingen om K-vitaminet, som blev opdaget i 1944 af kemiingeniør Henrik Dam – en opdagelse som gav ham nobelprisen. De kan også høre historien om de første kvindelige ingeniører fra 1897 og opleve, hvordan kemikeren H.C Ørsted fremstillede grundstoffet aluminium og meget mere.
Projektejer: DTU Fysik
Projekt: Realisering af udstillings- og formidlingsprojektet ‘Building Blocks for Life’
Bevillingsår: 2022
Fondens støtte: 1 mio. kr.
Foto: Teknologihistorie DTU
Opdateret 10.02.2023