I efteråret 2024 åbner Kulturmuseet i Vejle en udstilling om de første danske konger, der i 7-800-tallet, på tærsklen til vikingetiden, kæmpede om magten i Danmark.
Historien fortælles bl.a. med illustrationer af den berømte tegneserietegner Thierry Capezzone, og understøttes af et specialdesignet lydunivers – ligesom den tager udgangspunkt i nye forskningsresultater fra bl.a. den østjyske kongsgård ved Erritsø. Museet har desuden udviklet en interaktiv montre, der vækker fortællingen om de mange arkæologiske genstande fra både Tyskland, Sverige og Danmark til live.
Projektejer: Vejle Kommune, Vejle Museerne
Bevillingsår: 2024 (udstillingsperiode: oktober 2024 – april 2026)
Fondens støtte: 750.000 kr.
Fotos: Thierry Capezzone & Vejlemuseerne
Opdateret 24. april 2024