I 2024 opsætter Den Jyske Opera “The Greek Passion” – en højaktuel opera om en flygtningekrise, skrevet af den tjekkiske komponist Bohuslav Martinů (1890-1959). Fra at have været glemt i årtier bliver operaen nu opsat flere steder i verden, med danmarkspremiere i Musikhuset Aarhus, august 2024.
The Greek Passion udstiller, hvordan indbyggerne i en lille græsk by ikke længere kan opretholde sit eget værdigrundlag om næstekærlighed, da en gruppe flygtninge banker på og beder om hjælp. Og med over 100 millioner flygtninge på verdensplan er det ikke så mærkeligt, at operaen fra 1961 kaldes for “tidens mest aktuelle opera”.
Projektejer: Den Jyske Opera. Opsætningen er en co-produktion mellem Den Jyske Opera og Theater Osnabrück i Tyskland, og instrueres af den tjekkiske instruktør Barbora Hamalova fra Theater Osnabrück.
Projekt: Opsætning af operaen ‘The Greek Passion’ i 2024
Bevillingsår: 2023
Fondens støtte: 500.000 kr.
Støtte gennem årene: Fonden har gennem en årerække støttet Den Jyske Opera med i alt: 12 mio. kr.
Foto: Stephan Glagla
Opdateret: 13.11.2023