Egmont Højskolen i byen Hou ved Jyllands østkyst blev grundlagt i 1956 af Dansk Handicap Forbund og “Samfundet og Hjemmet for Vanføre” og har siden da påtaget sig et særligt ansvar i forhold til mennesker med handicap. I dag er højskolen for alle, men har særlige pladser og tilgængelighed for handicappede. Dens placering ved kysten betyder, at sejlads er et af tilbuddene til eleverne. Skolen har derfor indkøbt motorskibet Birgit fra 1965, der skal istandsættes og renoveres, så der er mulighed for at tage kørestolsbrugere med på mindre sejlture.
Projektejer: Egmont Højskolen
Projekt: Ombygning af motorskibet Birgit
Bevillingsår: 2019
Fondens støtte: 100.000 kr.
Opdateret 22.10.2019