Helleruplund Menighedsråd afholder hvert år en orgelfestival i Helleruplund Kirke med koncerter på højt internationalt niveau. Festivalen sætter i 2023 fokus på den tyske senromantiske komponist Max Reger i anledning af hans 150-års fødselsdag. Her opføres et udvalg af Regers orgelværker af blandt andre organisterne Jean-Baptiste Dupont fra Frankrig og Arvid Gast fra Tyskland. Orgelfestivalen har været afholdt lige siden 2015, hvor kirkens nye Carsten Lund-orgel blev indviet.
Projektejer: Helleruplund Menighedsråd
Projekt: Gennemførelse af Helleruplund Orgelfestival 2023
Bevillingsår: 2023
Fondens støtte: 25.000 kr.
Støtte gennem årene: Fonden har gennem en årrække støttet Helleruplund Menighedsråd med i alt 190.000 kr.
Fotos: Peter Skov Friis, Christina Hauschildt og Jean-Baptiste Dupont.
Opdateret 27.04.2023