Louisiana præsenterer i 2024 den første udstilling i Nordeuropa om den russisk-franske maler Chaïm Soutine, der var en af Pariserskolens førende og mest markante ekspressionister, men som aldrig opnåede et bredt gennembrud og som er forholdsvis ukendt for et dansk publikum.
Soutines stil kendes bl.a. på forvrængede motiver, flammende farver og indlevende portrætter. I udstilling ‘Chaïm Soutine. Mod strømmen’ viser museet omkring 70 billedværker, der til sammen giver et rigt indblik i malerens produktion.
Hør mere om mesteren i Louisianas dokumentarfilm ’A World in Flux’, hvor syv nutidskunstnere fortæller om betydningen af og fascinationskraften i Soutines værker. Se filmen her
Projektejer: Louisiana-Fonden / Louisiana Museum of Modern Art
Projekt: Visning af udstillingen ‘Chaïm Soutine. Mod strømmen’ i 2024
Bevillingsår: 2023
Fondens støtte: 4 mio. kr.
Støtte gennem årene: Fonden har gennem en årrække støttet Louisiana med i alt 21,5 mio. kr.
Fotos: Louisiana Museum of Modern Art