Teatermuseet i Hofteatret

Teatermuseet i Hofteatret udfylder den ene af længerne på Christiansborg Ridebane bag Folketinget. Ridebaneanlægget har overlevet to slotsbrande og udgør den eneste tilbageværende del af det oprindelige Christiansborg Slot, opført af Christian 6. i årene 1735-46 med bl.a. Nikolai Eigtved som arkitekt. Hofteatret blev etableret i 1767 af Christian 7. som hoffets private teater, indbygget som en ’æske’ i den eksisterende bygning. Siden blev teatret åbnet for offentligheden og ombygget af flere gange. I 1922 flyttede Teatermuseet ind og har siden som specialmuseum formidlet teaterhistorien, ikke mindst i kraft af de historiske rammer med tydelige træk fra skiftende epoker: nyklassicisme, barok og rokoko. Museet rummer desuden en aktiv scene, som danner afsæt for forestillinger og andre kulturelle arrangementer. Hofteatret undergår i disse år et større restaurerings- og formidlingsprojekt, der skal revitalisere institutionen som et sted, hvor klassisk arkitektur, teaterhistorie og samtidskultur mødes.
  • Teatermuseet i Hofteatret
Teatermuseet i Hofteatret

Fakta

Projektejer: Teatermuseet i Hofteatret er ansvarlig for den formidlingsmæssige del af projektet (6,2 mio. kr.), mens Slots- og Kulturstyrelsen er ansvarlig for restaureringen af bygningen (13,3 mio. kr.)

 

Projekt: Restaurering samt ny formidling af Teatermuseet i Hofteatret

 

Bevillingsår: 2017

 

Fondens støtte: 19.500.000 kr.

 

Støtte gennem årene: Fonden har støttet Hofteatret med i alt 19.650.000 kr.

 

Fotos: Teatermuseet i Hofteatret

 

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har støttet projektet sammen med andre aktører.

 

Opdateret 30.04.2020

Udforsk relaterede temaer