Thin Green Line Productions har med støtte fra bl.a. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond produceret dokumentarfilmen “Anna Ancher – Kunsten at fange en solstråle”. I dokumentarfilmen undersøges den danske maler Anna Anchers private og kunstneriske liv: hendes barndom i Skagen, ægteskabet med Michael Ancher og hendes relation til kunstnerfællesskabet skagensmalerne. Anna Ancher formåede at balancere sine kunstneriske ambitioner med rollen som kvinde, datter, mor og hustru i en tid, hvor det ikke var almindeligt, at kvinder fik en kunstnerisk karriere. Dokumentarfilmen er produceret til DR i samarbejde med Statens Museum for Kunst og Skagens Kunstmuseer, der i 2020 viser en større retrospektiv udstilling om Anna Ancher.
Projektejer: Thin Green Line Productions
Projekt: Produktion af dokumentarfilm om Anna Ancher
Bevillingsår: 2019
Fondens støtte: 225.000 kr.
Fotos: Thomas Roger Henrichsen
Opdateret 17.12.2019