På første sal hos A. Petersen – Kløvermarksvej 70 på Amager – kan de besøgende følge kunsthåndværk, arkitektur og design i processen fra idé til det færdige produkt i de åbne værksteder og skiftende udstillinger. Her bliver det klart for de besøgende, at godt design udspringer af håndværksmæssig dygtighed og udpræget sans for kvalitet. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har støttet udstillinger og formidling i perioden 2018-2022.
Projektejer: AP Udstilling og Formidling
Projekt: Udbredelse af kendskab til udstillingsstedet AP Udstilling og Formidling i treåret 2020-2022
Bevillingsår: 2020
Fondens støtte: 4.500.000 kr.
Støtte gennem årene: Fonden har støttet AP Udstilling og Formidling med i alt 6.000.000 kr.
Fotos: Ture Andersen og Kaspar Würgler
Opdateret 16.03.2020