Den Gamle By i Aarhus åbner en børstenbinderbutik og bolig anno 1927

I 2025 åbner Den Gamle By i Aarhus en jødisk butik og bolig i et af museets eksisterende byhuse, beliggende i 1927-kvarteret. Her kan gæster få indblik i jødisk hverdagsliv i en dansk provinsby i mellemkrigsårene. Projektet skal være med til at belyse den kulturelle mangfoldighed, som også i fortiden prægede Danmarks købstæder.

 

Forlægget for butikken er den jødiske børstenbinderforretning ”Eduard Hartogsohn A/S, Børste, Pensel & Gadekostefabrik”. Virksomheden var etableret af Jonas Hartogsohn i 1800-tallet og lå i 1927 på hjørnet af Snaregade og Klostergade i Randers. Efterkommerne efter familien Hartogsohn har stillet et stort materiale af familieoptegnelser, erindringer, fortællinger og billeder til rådighed for Den Gamle Bys projekt.

  • Den Gamle By Danmarks Købstadmuseum
Den Gamle By Danmarks Købstadmuseum

Fakta

Projektejer: Den Gamle By Danmarks Købstadmuseum i tæt dialog med Dansk Jødisk Museum, ph.d. Vibeke Kaiser-Hansen, efterkommerne efter familien Hartogsohn samt Randers’ borgmester Torben Hansen.

 

Projekt: Etablering af en jødisk børstenbinderbutik og bolig anno 1927

 

Bevillingsår: 2023

 

Fondens støtte: 2,5 mio. kr.

 

Fotos: Den Gamle By Danmarks Købstadmuseum

 

 

Opdateret 04.07.2023

 

Udforsk relaterede temaer