Prinsens Musikkorps afholder koncerten ’I krigens skygge’ og introducerer den musik, der blev spillet i koncentrationslejren i Theresienstadt under 2. verdenskrig.
Publikum vil bl.a. opleve den rørende fortælling om den danske musiker Paul Sandfort (1930-2007), der ligesom flere tusinde andre jøder endte som fange i nazisternes KZ-lejr Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. Lejren blev brugt som propaganda for at vise, at jøderne havde det godt. Derfor fik de lov til at lave kunst, musik og teater.
Musikformidler Henrik Engelbrecht fortæller Paul Sandforts historie om sulten, angsten og uvisheden om fremtiden.
Projektejer: Prinsens Musikkorps Koncertfond
Projekt: Gennemførelse af koncertprojektet ‘Den sidste trompetist i Theresienstadt’
Bevillingsår: 2023
Fondens støtte: 40.000 kr.
Foto: Prinsens Musikkorps
Opdateret 07.07.2023