Bybørn får ferie og frisk landluft

Gabriel Jensens Ferieudflugter begyndte i 1901 som Vesterbros Friluftsforening, hvor arbejderbørn fra Vesterbro kom på tur til Søndermarken på Frederiksberg for at få frisk luft og lære om dyr og planter. I 1908 overtog kommunelærer Gabriel Jensen initiativet, der siden blev omdøbt til “Gabriel Jensens Ferieudflugter”. Han mente, at børnene også i deres sommerferie skulle have nye oplevelser. Organisationen er med tiden blevet moderniseret, men formålet er stadig at arrangere udflugter for Københavnske skolelever, som mangler gode og aktive tilbud i sommerferien. De fleste aktiviteter tilrettelægges som endagsture, men det tilbydes også udflugter, som strækker sig over flere dage. Børnene kan vælge mellem mange forskellige aktiviteter som klatring, ridning, gokart og meget mere.

  • Gabriel Jensens Ferieudflugter
Gabriel Jensens Ferieudflugter

Fakta

Projektejer: Gabriel Jensens Ferieudflugter

 

Projekt: Støtte til foreningens fortsatte virke

 

Bevillingsår: 2020

 

Fondens støtte: 150.000 kr.

 

Støtte gennem årene: Fonden har siden 2016 støttet Gabriel Jensens Ferieudflugter med i alt 625.000 kr.

 

Fotos: Gabriel Jensens Ferieudflugter

 

Opdateret 04.12.2020

Udforsk relaterede temaer