Julemærkefonden er en privat hjælpeorganisation, der siden 1912 har drevet Julemærkehjemmene til gavn for udsatte og sårbare børn. Hvert år hjælper Julemærkehjemmene cirka 1.000 børn i alderen 7-14 år til en frisk start. Det er børn, der mistrives og typisk kæmper med problematikker som ensomhed, mobning, lavt selvværd og overvægt. På Julemærkehjemmene får børnene hjælp under et 10 ugers ophold til at indgå i et positivt fællesskab med andre børn, hvor det ikke er et tabu at tale om svære emner samt at leve en hverdag med sund kost og motion.
Projektejer: Julemærkefonden
Projekt: Støtte til foreningens fortsatte virke
Bevillingsår: 2020
Fondens støtte: 150.000 kr.
Støtte gennem årene: Fonden har siden 2016 støttet Julemærkefonden med i alt 625.000 kr.
Fotos: Frame by Fram
Opdateret 04.12.2020