Johannes Larsen Museet i Kerteminde kan i oktober 2024 slå dørene op for særudstillingen ‘Fritz Syberg. Livet vil!’ om den danske maler Fritz Sybergs liv og værker (1862-1939). Med udstillingen præsenteres helt nye konservatorfaglige analyser af Sybergs malerier, der viser, hvordan hans kunstneriske virke er karakteriseret af mange skift i materialer, teknik og motivvalg. Det udfoldes, hvordan disse skift knytter sig til skelsættende begivenheder i hans liv såsom hustruen Anna Sybergs død, samt hvordan han igen og igen anvendte malerkunsten til at bearbejde disse livsomvæltninger.
Projektejer: Østfyns Museer
Projekt: Realisering af særudstillingen ’Fritz Syberg. Livet vil!’ samt konservering og outreach projektet ’Kunst på recept’
Bevillingsår: 2023
Fondens støtte: 350.000 kr.
Støtte gennem årene: Fonden har gennem en årrække støttet Østfyns Museer med i alt 1.185.000 kr.
Fotos: Østfyns Museer
Opdateret 04.01.2024