Odense Teater, der er Danmarks næstældste teater, og tegnet af arkitekten Niels Jacobsen (1865-1935), har fået støtte til et stort renoverings- og moderniseringsprojekt til i alt 100 millioner kroner, som skal bevare og fremtidssikre teatret.
Projektet indebærer bl.a. tilbageførelsen af nedslidte bygningsdele og overflader til den oprindelige nybarokke stil, og der skal ske en modernisering af sceneteknikken, som sætter Odense Teater i stand til at levere endnu flottere forestillinger i fremtiden. Desuden skal publikumsfaciliteterne forbedres.
Projektejer: Odense Teater
Projekt: Restaurering og modernisering af Odense Teater – med respekt for historien og mod på fremtiden
Bevillingsår: 2023
Fondens støtte: 5 mio. kr.
Foto: Odense Teater
Opdateret: 19-01-2024