Det Kongelige Teater vil gerne vise ballet og opera på TV og i biografen

Ønsket om at dele balletten, operaen og skuespillet med endnu flere mennesker førte til ideen om direkte transmissioner fra Det Kongelige Teater i landets biografer.

  • KGL Bio
  • KGL Bio
KGL Bio

Fakta

Projekt: Opera, ballet og skuespil til landets biografer

 

Projektejer: –

 

Støtteperiode: –

 

Fondens støtte: 8,8 mio. kr.

 

Foto: Costin Radu & Natascha Rydvald

 

Opdateret: 31.1.2017

Bedre end at være der selv

– De fleste oplever, at det er bedre end at være der selv, konkluderer Bill Hussmann, formand for den foreningsdrevne Toftlund Bio. Man ser nemlig noget helt specielt, når man som biografgænger overværer de direkte transmissioner fra Det Kongelige Teater: – Nærbilleder kan man jo fx ikke få i teatret, og det betager publikum. Det er overraskende, hvordan ballet af den grund har fået fat i folk, og selv er jeg blevet fascineret af, hvor hårdt jobbet er for operasangerne. Som billed- og lydentusiast fremhæver Bill Hussmann også den høje kvalitet som årsag til den positive oplevelse: – Kvaliteten er god, bedre end den vi oplever fra udlandet, selv fra Metropolitan Opera i New York! ­

Teknikken
I den anden ende af satellitforbindelsen er det helt store udstyr da også trukket frem. Tolv betjente kameraer gør det muligt for produceren at klippe mellem et stort antal billedmuligheder og miksningen af et utal af mikrofoner sørger for en optimal lydgengivelse. Hele forløbet er gennemprøvet inden transmissionsaftenen, så man sikrer sig, at balletdanseren i spring ikke lander udenfor billedet, som teatrets sponsorchef, Dorthe Pauli rammen udtrykker det.

Hensigten
Hele ideen er at give hele landet mulighed for at se forestillinger i Det Kongelige Teater, men vi ville samtidigt flytte den kunstneriske værdi med, siger Dorthe Pauli om ambitionen. – Derfor har vi ikke bare nørdet med lyd og billede. Femten minutter før start transmitterer vi fra salen, så man får før-fornemmelsen med, og den kunstneriske leder byder velkommen til publikum i både salen og biograferne landet over. Det bidrager til stemningen, og der klappes faktisk også i biograferne. De er i øvrigt også selv  gode til at festligholde transmissionen med levende lys og servering i pausen, hvor teatret i øvrigt bringer interviews og reportager fra livet på bagscenen.

Antallet af tilsluttede biografer er nu oppe på 54, fordelt over hele landet, og de enkelte produktioner bliver optaget og senere sendt på DRK, Danmarks Radios kulturkanal.

Fonden har støttet med i alt 8,8 millioner kroner over en 4-årig periode.

Udforsk relaterede temaer