Hvad enten man ønsker viden om Det Moderne Gennembrud til en skoleopgave eller at få genopfrisket, hvornår cykelløbet Tour de France blev afholdt for første gang, så kan man finde det på opslagsværket lex.dk.
Her kan man gratis søge viden blandt 230.000 artikler, i opslagsværker som Den Store Danske Encyklopædi og Trap Danmark. Alle artikler er skrevet af danske forskere og andre fagpersoner.
Lex.dk ønsker at styrke kendskabet til og brugen af leksikonet og har fået støtte til at gennemføre en treårig formidlingsindsats, som skal sikre lex.dk en stærkere plads i danskernes bevidsthed som en autoritativ og forskningsbaseret kilde til troværdig viden.
Projekt: Styrkelse af kendskabet til og brugen af lex.dk i perioden 2023-26
Projektejer: Foreningen lex.dk
Bevillingsår: 2023
Fondens støtte: 4.475.000 kr.
Fotos: Lex.dk
Opdateret 03.07.2023