I 2021 gennemfører Nivaagaards Malerisamling et ambitiøst og bæredygtigt klimarenoveringsprojekt, der skal sikre optimale forhold for indeklima i museets udstillingslokaler. Med projektet kan museet leve op til de strenge krav til temperatur, luftfugtighed og lys for kunstmuseer og derved sikre optimale forhold for bevaring af museets egen samling, men også skabe forhold der muliggør indlån af kunst i international topklasse. Der er indarbejdet bæredygtige elementer i projektet, bl.a. genindfører museet dets oprindelig brug af naturligt dagslys med ovenlysvinduer, der med særligt glas justerer lysindfald og lysstyrke. Klimarenoveringsprojektet omfatter bl.a. et jordvarmeanlæg, der kan bidrage til varme og køl, nye ovenlysvinduer, LED-belysning og nye ventilationskanaler.
Projektejer: Nivaagaards Malerisamling
Projekt: Klimasikring af Nivaagaards Malerisamling
Bevillingsår: 2019
Fondens støtte: 11 mio. kr.
Støtte gennem årene: Fonden har gennem en årrække støttet Nivaagaards Malerisamling med knap 32 mio. kr.
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har støttet projektet sammen med A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden og VILLUM FONDEN.
Opdateret 14.08.2020
Læs mere om værkerhvervelser