Nordsjællands Hospital følger med dette forskningsprojekt ca. 2.500 patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom som Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Mange af patienterne behandles med biologiske lægemidler, som er lægemidler, der er fremstillet af gen-teknologi med brug af enten pattedyrs celler, gærceller eller bakterier. Patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har desuden en øget risiko for at udvikle mave-tarm kræft. Med forskningsprojektet undersøges den længerevarende effekt af den biologiske medicinbehandling, samt om den påvirker risikoen for at udvikle mave-tarm kræft.
Projektejer: Nordsjællands Hospital
Projekt: Forskningsprojekt om inflammatorisk tarmsygdom og cancer – forekomst og overlevelse
Bevillingsår: 2019
Fondens støtte: 100.000 kr.
Støtte gennem årene: Fonden har støttet Nordsjællands Hospital med i alt 620.000 kr.
Fotos: Nordsjællands Hospital
Opdateret 11.03.2020