Ribe Kunstmuseum erhverver malerier af to af 'outsiderne' i dansk kunst omkring år 1900

Ribe Kunstmuseum har med støtte fra bl.a. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond erhvervet to værker af malerne Agnes Slott-Møller (1862-1937) og Kristian Zahrtmann (1843-1917). Begge beskrives som outsidere i dansk kunst omkring år 1900.

’Visen om Hertug Frydeborg og Stolt Adelil’ (1899) af Agnes Slott-Møller:
Maleriet gengiver den stolte jomfru Adelil fra folkevisen om Hertug Frydenborg.

Agnes Slott-Møller skilte sig kunstnerisk ud fra sin samtid bl.a. fordi hun hentede inspiration til sine billeder af helte og heltinder fra England og Prærafaelitterne, i stedet for fra Paris, som var kutyme for tidens kunstnere.

’Maria Stuart, Natten før Henrettelsen’ (1902) af Kristian Zahrtmann:
Billedet forestiller den skotske dronning Marie Stuart, som blev halshugget efter ordre fra sin kusine, den engelske dronning Elizabeth I. Den danske maler Kristian Zahrtmann var betaget af historien om Marie Stuart og var generelt optaget af at portrættere stærke kvinder. Zahrtmann skilte sig ud ved at viste køn på andre måder, end man var vant til på den tid.

 

 

  • Ribe Kunstmuseum
Ribe Kunstmuseum

Fakta

Projektejer: Ribe Kunstmuseum

 

Bevillingsår: 2022

 

Fondens støtte: 63.800 kr. i alt til de to malerier

 

Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner og Anders Sune Berg, Ribe Kunstmuseum

 

Fakta om malerierne:

Kristian Zahrtmann: ’Maria Stuart, Natten før Henrettelsen’ (1902). Signeret. Olie på lærred, 94 x 86 cm. Hammerslag på 65.000 kr. på Bruun Rasmussen aktion.

Agnes Slott-Møller: ’Visen om Hertug Frydeborg og Stolt Adelil’ (1899). Usigneret. Olie på lærred, 92 x 82 cm. Hammerslag på  80.000 kr. på Bruun Rasmussen Auktion.

 

 

Senest opdateret: 03.10.2022

Udforsk relaterede temaer